René Meyrowitsch

De hvide busser – film og foredrag:
René Meyrowitsch er idémanden til filmene Befriet fra Hitlers helvede og Vi overlevede, som omhandler fortællingen om de hvide busser og tiden efter redningsaktionen. Busserne reddede ca. 20.000 danskere og nordmænd ud af de tyske koncentrationslejre i slutningen af 2. verdenskrig. Hør den gribende historie og se den roste dokumentar i selskab med manden bag filmen

Beskrivelse

De hvide busser – film og foredrag:

René Meyrowitsch er idémanden til filmene Befriet fra Hitlers helvede og Vi overlevede, som omhandler fortællingen om de hvide busser og tiden efter redningsaktionen. Busserne reddede ca. 20.000 danskere og nordmænd ud af de tyske koncentrationslejre i slutningen af 2. verdenskrig. Hør den gribende historie og se den roste dokumentar i selskab med manden bag filmen.

René Meyrowitsch fortæller historien om helt almindelige danskere, som heroisk satte livet på spil for at redde både Renés egne forældre, hans bror, men også mange andre kz-fanger hjem til Danmark i slutningen af krigens rædsler. Det er en historie, som de fleste kender, men måske aldrig har fået fortalt. Og slet ikke af nogen der har den så tæt inde på livet som filmmageren, hvis liv således også kom til at afhænge af de frivillige, der deltog i Danmarks historiens største redningsaktion.

Renés budskab er klart: Husk fortiden for at forstå nutiden. Fred og frihed bliver aldrig en selvfølge!

Foredraget er særdeles velegnet til skoler, højskoler, biblioteker, kirker, foreninger, ja kort sagt alle, der ønsker at høre beretningen om De hvide busser og deres betydning for at gøre et mørkt kapitel i historien lidt lysere.

De hvide busser – film og foredrag er en helt særlig oplevelse, hvor publikum nænsomt føres ind i en meget personlig fortælling. Renés pårørende var indsat i Theresienstadt, sammen med mange andre uskyldige fra Skandinavien. René fortæller om baggrunden for filmen, hvordan den blev til og hvad den har betydet for ham. Herefter vises den 1 times lange og meget roste dokumentar Befriet fra Hitlers helvede med efterfølgende spørgerunde fra publikum.

Der vil blive rig mulighed for at debattere hvor skræmmende mange paralleller, der er i dén tid, vi lever i lige nu, til dét der udløste 2. verdenskrig med alle dens uskyldige ofre.

Men med baggrund i den fantastiske fortælling om frivillige, civile borgere, der satte livet på spil for at redde medmennesker sikkert hjem fra lejrene, tændes et håb:

Selv når det ser mørkest ud – er der mulighed for at handle, hvis bare vi gør det sammen!

De hvide busser – film og foredrag er:

• Et supervigtigt vidnesbyrd om et kapitel der ikke må gentage sig
• En gribende beretning om hverdagens helt
• Folkeoplysning og historieundervisning, der burde være obligatorisk pensum i alle skoler.

René Meyrowitsch er desuden blevet tildelt Niels Ebbesen Medaljen af Niels Ebbesens Venner for sit utrættelige arbejde.

Booking, pris og kontakt:

Ønsker du at forespørge på booking eller pris på René Meyrowitsch, så kontakt os på telefon 70 27 03 08 eller udfyld kontaktformularen øverst på siden. Pris afhænger af tid, sted, type af event og antal personer. Foredragsbasen er din direkte kontakt til booking af foredrag.

Log in with your credentials

Forgot your details?