Mads Brynnum og Nanna Quvang

Mads & Nannas sexshow er en blanding af seksualundervisning og stand-up. Det vil sige, at det er sjovt uden at blive useriøst og alvorligt uden at blive kedeligt. Men det er ikke pjat det hele, for i sidste ende handler det om at give eleverne den viden, der skal til, for at de selv kan træffe reflekterede valg.

Beskrivelse

Om Mads Brynnum og Nanna Quvang

Mads & Nannas sexshow er skabt af Mads Brynnum og Nanna Quvang.
Mads Brynnum har optrådt som stand-up komiker siden 2002 og vandt faktisk DM i Stand-up i 2010. Han laver comedy om politik, dødsstjerner, arbejdsmiljø, klimaforandringer, Søren Kierkegaard, livet som far, livet som kedelig, livet i København og meget andet. Desuden skriver han også børnebøger og designer brætspil.
Nanna Quvang er Cand. mag. i psykologi og uddannet seksual underviser. Hun har de sidste 10 år holdt foredrag for unge om sex, selvværd og kropsidealer, startet Danmarks første videoblog om emnet, været fast sexekspert på The Voice og meget mere.

Fordrag:

Mads og Nannas Sexshow

Mads & Nannas sexshow er en blanding af seksualundervisning og stand-up. Det vil sige, at det er sjovt uden at blive useriøst og alvorligt uden at blive kedeligt. Det handler om porno, onani, forspil, om at turde sige ja og at respektere et nej og andre ting, som man typisk ikke gider tale med sin lærer om.
Grundtanken er, at sex er sjovt, og derfor skal seksualundervisning også være det. Mads Brynnum og Nanna Quvang taler om sex på en måde, hvor der er plads til at fjolle, være usikker og stille ”dumme” spørgsmål. Og man må gerne grine undervejs. For når man griner af sex, bliver det mindre farligt at tale om, og på den måde kan de to være med til at aflive myter og håndtere alle de tabuer, der stadig eksisterer omkring sex. Men det er netop ikke pjat det hele, for i sidste ende handler det om at give eleverne den viden, der skal til, for at de selv kan træffe reflekterede valg.

Mads & Nannas sexshow henvender sig primært til folkeskolens ældste klasser, gymnasier og lignende. Det kan laves for enkelte klasser, en hel årgang eller præcis det antal I har faciliteter til. Showet varer som udgangspunkt 1 time.

Yderligere information

Person

Foredragsholder

Emner

Adfærd, Humor, Komik, Kommunikation, Psykologi, Samfund, Selvopfattelse, Sex, Undervisning

TOP