×
VI HJÆLPER GERNE
1 Ring til os
2 Skriv til os
3 Søg i emner

Vi sidder altid klar til at hjælpe dig. Ring til os på tlf. +45 70 27 03 08, eller send en mail på [email protected] Du kan også nemt selv søge på emner eller navn i menupunktet "Søg foredrag".

KONTORTIDER
Man-Fre 10:00 - 16:00
Tlf.: +45 70 27 03 08

Udenfor kontorets åbningstider kan vi kontaktes på vagttelefon +45 41396760

Lars Horsbøl

Lars Horsbøl er iværksætter, podcaster, forfatter og aktuel med foredrag om produktivitet, time management, målsætninger og effektiv læring. Bevæbnet med god energi, godt humør og optimisme lærer Lars både individer og organisationer, hvordan man kan lære og arbejde mere effektivt og opnå sine vildeste mål.

Beskrivelse

OM Lars Horsbøl:

Vil du gerne arbejde mere effektivt? Føle dig mindre stresset? Tillære mere viden hurtigt? Og opnå dine vildeste mål og drømme?

Lars Horsbøl debuterede som foredragsholder i en alder af 19 år efter udgivelse af bestseller-bogen, Topstudent.

Siden har Lars Horsbøl brugt sin viden om time-management og produktivitet til at muliggøre verdens første 4-dages arbejdsuge hos IIH Nordic – vel at mærke med rekordhøj omsætning og profitabilitet.

Ved siden af sit kandidatstudie og virksomhed driver Lars Horsbøl nu to podcasts, Fremtidsfabrikken omkring iværksætteri og teknologi samt Ejendomsinvestoren omkring ejendomsinvesteringer.

Lars Horsbøl er tilmed medforfatter til bogen, Supertrends, der har Lars Tvede som hovedforfatter. Bogen handler, ligesom podcasten Fremtidsfabrikken, omkring fremtidens teknologier og tendenser i et samfundsøkonomisk perspektiv.

Med sine foredrag hjælper og inspirerer Lars alt fra virksomhedsledere til studerende med at opnå mere med døgnets 24 timer og dermed opnå vilde mål.

Vil du gerne arbejde mere effektivt? Føle dig mindre stresset? Tillære mere viden hurtigt? Og opnå dine vildeste mål og drømme?

Nedenfor foreligger en beskrivelse af Lars Horsbøls primære oplæg, som altid tilpasses efter publikum og som kan afholdes på både dansk og engelsk.
– SKAB MERE TID OG OPNÅ DINE MÅL
– 4-DAGES ARBEJDSUGE ELLER HØJERE PRODUKTIVITET PÅ KONTORET
– TOPSTUDENT: VEJEN TIL TOPKARAKTERER

FOREDRAG:

skab mere tid og opnå dine mål

Virksomheder, institutioner og Du og jeg som individuelle mennesker synes altid at mangle tid.

Vi føler os travle og løber I et hamsterhjul, der flytter sig alt for lidt. Men er vi ærligt talt effektive med vores tid?

Elon Musk formår at drive tre milliard virksomheder og vil I nærmeste fremtid kolonisere Mars med de samme 24 timer, som du og jeg har at arbejde med.

Det kunne mildt sagt tyde på, at vi andre også kan nå mere med vores tid, hvis vi ellers lærer at arbejde mere effektivt.

Dette har jeg bevist muligt I virksomheden IIH Nordic, hvor vi har indført en 4-dages arbejdsuge og opnået en rekordhøj top- og bundlinje på trods af 20 % mindre arbejdstid.

Omdrejningspunktet er jo I virkeligheden “produktivitet”. Et begreb hvis betydning har ændret sig markant I den moderne tidsalder.

Jeg vil forsøge både at udfordre og inspirere dig med nye principper og teknikker til at håndtere din egen kostbare tid.

Måske vigtigst af alt vil jeg vise, at vi alle har nok tid til rådighed til at opnå vores ypperste mål, hvis vi blot tør ændre vores vaner. Tør Du? og har Du overhovedet defineret mål for dig selv?

Lad os gøre drømme til virkelighed!

4-dages arbejdsuge eller højere produktivitet på kontoret

Er I 100 % effektive eller kan vi øge produktiviteten og nedbringe stress? Tænk hvis I kunne øge produktiviteten I Jeres organisation med 5 %, 10 %, 20 %.

Mit arbejde som optimeringskonsulent hos IIH Nordic har udmøntet sig I verdens første 4-dages arbejdsuge på fuldtidslønninger.

På trods af en 20 % kortere arbejdsuge har virksomheden opnået rekordhøj top- og bundlinje.

Dette har været muligt, fordi vi i første omgang optimerede processer, arbejdsvaner og tog yderligere teknologi i brug.

I virkeligheden er det ærgerligt, at folk er blevet så fokuserede på ideen om en 4-dages arbejdsuge. Den ide er I mine øjne allerede forældet og har aldrig været målet.

I stedet findes essensen I at turde ændre sine arbejdsvaner for at frigive tid til mere. Tid til mere af det netop Du ønsker at bruge den til.

Der kan være mange gode grunde til at stræbe efter højere produktivitet. Effektivisering frigiver tid. Tid medarbejderne kan bruge med deres familie eller på deres hobbyer.

Tiden kan også bruges på at nå endnu mere og skabe endnu større værdi og vækst I virksomheden.

I IIH Nordic har både top og bundlinje sat rekorder, både stress-niveauet og sygefraværet er faldet markant og medarbejdertilfredsheden er på sit højeste nogensinde.

Det er også blevet langt lettere både at tiltrække nye samt holde på eksisterende medarbejdere.

I mit oplæg om 4-dages arbejdsuge eller rettere højere produktivitet på arbejdspladsen, fremlægger jeg nogle af de tiltag, som har øget produktiviteten I IIH Nordic med +20 %.

Der bliver også mulighed for at drøfte de fejl og den unikke læring, som projektet har resulteret I.

Er I klar til at nå mere på mindre tid?

TOPSTUDENT: Vejen til topkarakterer

I gymnasiet arbejdede jeg på fritidsjobs 30 timer om ugen, drev 2 virksomheder, dyrkede 2 sportsgrene og fandt samtidig tid til at gå i byen hver weekend.

På trods af et travlt program fik jeg et af Danmarks absolut højeste gennemsnit (12.7).

Det blev senere til bogen, TOPSTUDENT – Tips og Tricks til Bedre Karakterer.

Topstudent omhandler de læringsteknikker og strategier, som vi efter MANGE timers research og forsøg lærte til fulde og som sikrede os nogle af Danmarks højeste karaktergennemsnit.

Unge mennesker har brug for at ”lære at lære” for at opnå deres fulde potentiale og samtidig undgå stress.

Jeg er i virkeligheden modstander af karakterræs og synes vi skal revurdere brugen af karakterer. Ikke desto mindre, så er karakterer vejen til drømmeuddannelsen under det nuværende system.

Grundet det nuværende system og den hastigt forandrende verden, mener jeg det vigtigste vi kan lære unge mennesker er ”at lære at lære”.

Baseret på bogen Topstudent hjælper og inspirerer jeg unge mennesker til at opnå deres mål, drømme og potentiale.

ANMELDELSER:

Tina simoni, private banking direktør

Deltagerne var meget begejstrede for Lars bidrag til at skabe mere tid, og virtuelle assistenter var for mange en øjenåbner. Lars brændte igennem og leverede sine budskaber på en levende måde. Jeg kan varmt anbefale Lars som foredragsholder.

Foredragsgæst

Det var utrolig givende og spændende at høre hvordan og hvilke værktøjer man kan benytte til at optimere sin egen dag og herigennem opnå sine mål. Ligeledes synes jeg Lars ramte mig lige i øjenhøjde, da han fremlagde sin præsentation. Super indslag.

Yderligere information

Person

Foredragsholder

Emner

Arbejdsglæde, Erhverv, Familie, Frihed, Kultur, Ledelse, Livskvalitet, Motivation, Samfund, Tendenser, Undervisning, Virksomhedsudvikling

TOP