Kathrine Lilleør

Collageforedrag:
Kathrine Lilleør holder som udgangspunkt aldrig præcis det samme foredrag to gange i træk. Hendes unikke fortællestil skabes af brudstykker fra hendes enorme bagkatalog, som hun så vælger fra og sætter sammen undervejs. Hendes skarpe og tankevækkende foredrag er en blanding af hendes egne livsfortællinger og solid viden. Altid med fokus på nuet og i nærkontakt med deltagerne i salen.

Beskrivelse

Collageforedrag:

Kathrine Lilleør holder som udgangspunkt aldrig præcis det samme foredrag to gange i træk. Hendes unikke fortællestil skabes af brudstykker fra hendes enorme bagkatalog, som hun så vælger fra og sætter sammen undervejs. Hendes skarpe og tankevækkende foredrag er en blanding af hendes egne livsfortællinger og solid viden. Altid med fokus på nuet og i nærkontakt med deltagerne i salen.

Sognepræst, cand.theol., ph.d., debattør, forfatter og foredragsholder Kathrine Lilleør er en af landets mest aktive debattører. Hun er kendt for sine kloge, kontante og kærlige meninger og er en særdeles efterspurgt foredragsholder landet over, i alskens mangfoldige sammenhænge.

Som tidligere medlem af Det Etiske Råd holder Kathrine Lilleør en del foredrag om etik og ledelse for erhvervsledere, offentlige ledere og i sundhedsvæsenet. Den svære samtale, værdibaseret og personlig ledelse har i flere år haft hendes særlige opmærksomhed.

Også meget efterspurgt er hendes H.C. Andersen foredrag Med H.C. Andersen i hjertet og foredraget Glæd dig. Sidstnævnte tager udgangspunkt i hendes selvbiografiske bestsellere Kvinde hvorfor græder du og Kærlighed er, der har solgt mere end 65.000 eksemplarer indtil nu.

Du kan lære mere om Kathrine Lilleørs forskellige foredrag herunder:

Med H.C. Andersen i hjertet

H.C. Andersens eventyr vækker latter og tårer, eftertanke og morskab når Kathrine Lilleør genfortæller dem med humor og indsigt. Kærlighed, tvivl, ondskab, tro og glæde er en del af eventyrenes mosaik, der en blevet vores største fælles litterære arv.

Kathrine Lilleør har skrevet ph.d. om H.C. Andersen og modtog H.C. Andersen prisen i 2012 for sit indgående arbejde med vores nationale forfatter nr. 1.
Hør hendes medrivende genfortællinger af eventyrene i dette format.

Glæd dig!

En gavekalender til sindet. Alle mennesker har drømme og håb, men det går ikke altid, som vi ønsker. Nogle har mistet, nogle har knuste hjerter, der ikke vil hele. Men glæden findes alligevel et sted og i dette foredrag bruges juletiden som et spejl, vi kan holde op foran os, så vi kan få øje på glæden, selvom det kan være svært.

Kathrine Lilleør holder desuden foredrag om Værdibaseret Ledelse, Eksistens, Kristendom og Tro.

Collageforedrag med Kathrine Lilleør er:

• En helt unik oplevelse, hvor ikke to foredrag er ens
• Et møde med et menneske, der formår at sætte ord på de dybeste og sværeste spørgsmål i livet og gøre dem til noget vi er fælles om
• Livserfaring, dannelse og intellekt i skønsom forening med ægte engageret fortællestil, der kommer fra hjertet.

Yderligere information

Person

Foredragsholder

Emner

Debat, Erhverv, Ledelse, Religion, Samfund, Selvopfattelse, Virksomhedsudvikling

Log in with your credentials

Forgot your details?