Dot Wessman

Fra Bakken til Borgen – og tilbage igen…
Hvordan forener man gøglerlivet med at være kæreste med en 22 år yngre toppolitiker på Christiansborg? Og hvordan holder man hovedet højt, når alt går i sort. Det ved Dot Wessman noget om! Hun er nemlig ”født og båren” på Dyrehavsbakken i Klampenborg, hvor hun balancerer livet som bakkesangerinde med at være seriøs forretningskvinde, mor og formandsfrue

Beskrivelse

Fra Bakken til Borgen – og tilbage igen…

Hvordan forener man gøglerlivet med at være kæreste med en 22 år yngre toppolitiker på Christiansborg? Og hvordan holder man hovedet højt, når alt går i sort. Det ved Dot Wessman noget om! Hun er nemlig ”født og båren” på Dyrehavsbakken i Klampenborg, hvor hun balancerer livet som bakkesangerinde med at være seriøs forretningskvinde, mor og formandsfrue.

Dot Wessman er født i 1958 og er 4. generation af Stefansens Forlystelser på Dyrehavsbakken. Her udvikler hun de gamle traditioner – ikke mindst i Bakkens Hvile, hvor syngepigerne har huseret siden 1877. Men hvordan driver man egentlig en syngepigepavillon i 2022?

Dot Wessman er født ind i en familie på Dyrehavsbakken, der har traditioner langt over 100 år tilbage.
Tidligt traf hun valget om at tage imod arven som en gave. Dot Wessman er derfor én af de sjældne, ægte gøglere i verdens ældste forlystelsespark. Men hvordan forener man de farverige løjer som bakkesangerinde med at være seriøs forretningskvinde? Og hvordan beholder man troen på livet, når den ultimative sorg rammer: Dots datter, der skulle have været femte generation på Bakken, bliver tragisk skadet i et trafikuheld…

Men det er ikke kun Dyrehavsbakken, der har dannet ramme om hendes dramatiske liv:
Skæbnen førte hende også til Bruxelles, hvor kæresten var Europa-parlamentariker i 10 år. Dér havde hun som mor ansvar for to unge piger, der ikke altid syntes at livet var nemt.

Med Dot Wessmans foredrag Fra Bakken til Borgen – og tilbage igen får publikum en oprigtig og hjertevarm fortælling om, hvordan man bliver ved med at turde livet og kærligheden. Og hvordan man bevarer troen og håbet.

Dot har valgt at fortælle sin historie som inspiration til andre, kvinder som mænd, der står med stort ansvar og som søger efter en vej igennem det.

Så tag med på en forrygende rejse, der begynder i et gammelt gøgler-dynasti, tager afstikkere til både hospitaler og hjerneskadebehandlinger, men også et par dansetrin på Christiansborgs bonede gulve. Hør en fortælling om at ville livet, også på trods. Hør den fra en kvinde der med stolthed kan synge:

”Jeg er en af Bakkens sangerinder, de fromme kvinder, som nu forsvinder…”

Men helt forsvundne er de heldigvis ikke endnu. Og slet ikke Dot Wessman!

Dette foredrag er:

• En ægte fortælling fra start til slut
• En beretning om sorg, håb, styrke og kærlighed
• Et sjældent indblik i en helt unik forretningskvindes liv

Booking, pris og kontakt:

Ønsker du at forespørge på booking eller pris på Dot Wessman, så kontakt os på telefon 70 27 03 08 eller udfyld kontaktformularen øverst på siden. Pris afhænger af tid, sted, type af event og antal personer. Foredragsbasen er din direkte kontakt til booking af foredrag.

Log in with your credentials

Forgot your details?