Amira Jasmina Jensen

Mit liv med Frida Kahlo – Et teaterforedrag:
Viva la Vida! – Længe leve livet! Sådan lød titlen på den berømte mexicanske maler, Frida Kahlos sidste værk. En kvinde, der trods alverdens modgang og lidelser, forstod at leve livet fuldt ud. Selv nu, lang tid efter hendes død vækker hun beundring, inspiration og interesse over hele verden. Men hvorfor mon?

Beskrivelse

Mit liv med Frida Kahlo – Et teaterforedrag:

Viva la Vida! – Længe leve livet! Sådan lød titlen på den berømte mexicanske maler, Frida Kahlos sidste værk. En kvinde, der trods alverdens modgang og lidelser, forstod at leve livet fuldt ud. Selv nu, lang tid efter hendes død vækker hun beundring, inspiration og interesse over hele verden. Men hvorfor mon?

Skuespiller, teaterproducent og dramatiker, Amira Jasmina Jensen, er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole. Her mærker Amira “et kald”. Hun MÅ lave en forestilling om Frida Kahlo en dag.

Men der skulle gå 7 år med nøjsomhed, spinken og sparen, før Amira endelig pakker kufferten og drager mod Mexico. Afsted for at finde mod og styrke, som sit mexicanske idol. Mod til at leve livet fuldt ud og følge sit kunstneriske kald – præcis som Frida gjorde.

Teaterforedraget Mit liv med Frida Kahlo giver jer et unikt indblik i Frida Kahlos historie, men også i en ung skuespillerindes kamp for at realisere sit projekt.

For hvor skal man overhovedet begynde? Hvordan skaffer man pengene? Hvad gør man, når branchefolk med stor erfaring siger, at projektet er en håbløs idé? Og hvor finder man modet til at skrotte manuskriptet og skrive et nyt, kun en måned inden premieren?

Amira Jasmina Jensens første solo-forestilling “Viva la Frida!” bliver en kæmpe succes og spiller for udsolgte huse i mere 32 danske byer. Alle vil have en flig af Frida. Det er som om, at denne ikoniske kvindes fanden-i-voldske livskraft smitter.

Men hvad er det hun har, som vi drages så voldsomt af?

Få svaret og meget mere i dette foredrag, der tager jer med, helt ind under flæserne på kjolen, hvor Amiras hjerte banker for Frida Kahlo.

Mit liv med Frida Kohlo er en opløftende fortælling om stædighed, flid og strabadser i kunstens tjeneste. Om at lytte til sit kald og følge sine drømme. Men også om ydmyghed overfor materialet. Om tvivl, tårer og tåbelige fejl – Alt sammen ting Amira skulle igennem for at nå sit mål.

Dette foredrag er velegnet som del af undervisning på skoler, gymnasier, højskoler mm. Det kan også bruges som inspiration for amatørteatergrupper, dilletant foreninger eller andre, der bare elsker kunst og teater.

Med teaterforedraget Mit liv med Frida Kahlo får I:

• Fortællingen om Frida Kahlo og hendes liv på godt og ondt
• Et indblik i hvordan et teaterprojekt bliver til
• En hjertevarm historie om at lytte til sit kald

Booking, pris og kontakt:

Ønsker du at forespørge på booking eller pris på Amira Jasmina Jensen, så kontakt os på telefon 70 27 03 08 eller udfyld kontaktformularen øverst på siden. Pris afhænger af tid, sted, type af event og antal personer. Foredragsbasen er din direkte kontakt til booking af foredrag.

Log in with your credentials

Forgot your details?